Unicontrol indgår samarbejde med Hydroscand A/S, Danmarks største mobile slangeservice

I takt med at efterspørgslen efter Unicontrol3D maskinstyring vokser, så har Unicontrol og Hydroscand indgået et samarbejde vedr. servicearbejde til Unicontrols mange danske kunder. Samarbejdet er unikt grundet det stærke service setup som Hydroscand har i Danmark samt deres ekspertise fra et langt liv kun med service, herunder service af hydrauliske systemer på entreprenørmaskiner.

Unicontrols CEO, Niels Bjerregaard, viser begejstring for samarbejdet og siger:

”At have Hydroscand som samarbejdspartner betyder at alle vores kunder får endnu bedre mulighed for god og hurtig support. Skulle det også være nødvendigt at have service uanset hvor man befinder sig i Danmark kan Hydroscand også sagtens tilbyde det.”

Niels fortsætter:

”Vi skal yde den bedste service til vores kunder og derfor er Hydroscand også den oplagte samarbejdspartner.”

Salgschefen for Hydroscand i Danmark, Kim Bender, er også meget tilfreds med samarbejdet og tilføjer:

”Vi ved, at Unicontrol har en høj kundetilfredshed og har systemer over hele landet. Derfor ser vi det også som en fin mulighed for at vise vores ekspertise i slangeservice og nu også arbejde med  komponenterne til maskinstyring”. 

Unicontrol er en dansk virksomhed og en af de førende udviklere af 3D maskinstyring til alle typer gravemaskiner og læssere. Siden 2018, har Unicontrols rejse været præget af stærk vækst og udvidelser til internationale markeder.

Unicontrol3D er udviklet på baggrund af brugerinvolvering og workflow analyse i byggebranchen. Der er et tydeligt behov for et brugervenligt og simpelt 3D maskinstyringssystem, og netop derfor har vi udviklet et 3D maskinstyringssystem med hurtig oplæring, fornuftig pris, der også støtter svingarm for kompakte gravemaskiner  og læssere– et 3D maskinstyring skabt for maskinoperatøren.

Hydroscand beskæftiger sig med slanger og ledningskomponenter, som er deres spidskompetencer. Det blev grundlagt i 1969 og har siden begyndelsen kun arbejdet med det samme i over 50 år. Derfor handler det i dag stadig kun om slangeservice, så kompetencerne er i konstant udvikling og hele tiden forbedres.

Hydroscand har yderligere deres SlangExpress, som tilbyder alle kunder mulighed for at få skiftet slanger og hydraulik komponenter on-site uanset, hvor man befinder sig og uanset hvad tid på dagen det er. De er nu blevet den førende mobil slangeservice i Norge, Sverige og Danmark.

Det er første gang i Danmark en service partner har indgået et samarbejde med en udvikler af 3D maskinstyring. Samarbejdet betyder nu at Unicontrols kunder kan blive serviceret fra yderligere 8 lokationer rundt i Danmark.

DEL ARTIKLEN​
Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på pinterest
Del på Pinterest